HVILKE HUNDE BRUGER VI, OG HVORDAN UDVÆLGER VI DEM

 


SERVICEHUNDETYPER
Der findes flere forskellige typer servicehunde, som dækker
forskellige behov.

 

Hos Servicehundefonden har vi valgt at koncentrere os om:

  • servicehunde

  • socialhunde

  • signalhunde


HUNDERACER

Servicehunde kan være af mange forskellige racer, idet det mere handler om hundens væsen/temperament end om race.

 

Vi har god erfaring med Golden Retriever og Labrador samt blandinger, hvor disse racer indgår.

 

Vi er til stadighed interesseret i egnede hunde, så kan du af den ene eller den anden grund ikke længere have din hund, må du meget gerne kontakte os.

 

UDVÆLGELSE

I en grundig testperiode på 21 dage bliver hunden prøvet i hjemlige omgivelser og på stærkt trafikerede steder for at sikre, at oplevelser, der for hunden kan virke voldsomme, ikke udløser intolerance hos hunden.

 

Vi tester hundens adfærd over for voksne og børn i forskellige situationer, ligesom vi tester hundens adfærd over for andre hunde og dyr i øvrigt.

 

Endvidere bliver hundene mentaltestet på vort hundecenter i Ishøj af en af vore instruktører, der har mentaltestuddannelse.