Christian er politiassistent og har været hundefører i politiet siden 1992. De
første 12 år som tjenestehundefører med en schæferhund og siden 2004
sprængstofhundefører med en engelsk springerspaniel.
Sideløbende med arbejdet med egen hund fungerer Christian som instruktør på
politihundeskolen, ligesom han er mentaltestleder af politiets hunde.
Siden 2004 har Christian været førerhundeinstruktør for Dansk Blindesamfund og
siden 2007 endvidere instruktør for Servicehundefonden.
Christian har gennem sit arbejde fået stor erfaring i test og bedømmelse af
hundes såvel adfærds- som brugsmæssige evner.