| |
 |
|
|
|
SIGNALHUNDE |
|
|
|
 |
Hjertebarnet i en signalhunds virke er at agere øre for dens døve ejermand. Ved
hjælp af signalering til hundeejeren gør hunden således opmærksom på, når
telefonen ringer, vækkeuret, røgalarmen eller æggeuret og lignende bipper, det
ringer på døren, eller der er en anden lyd, som den døve person har behov for at
blive gjort opmærksom på. En signalhund gør også gerne opmærksom på, hvis
hundeejeren bliver anråbt på gaden, og er på denne måde med til at sikre, at den
døve medborger ikke så nemt oplever social isolation i hverdagen.
Nøgleordene i en signalhunds arbejde er: Årvågenhed, kærlighed og dermed også
tryghed. Signalhunde kan også hjælpe epileptikere ved under anfald at trykke på
en alarm, hente forældre til et epilepsiramt barn eller lignende. Disse hunde
lærer måske - men absolut ikke nødvendigvis - med tiden at forudse anfald.
En signalhund bærer et dækken, der viser at den er en specialtrænet hund på job,
og signalhunden har i lighed med fører- og servicehunde lov til at færdes med
hundeføreren i levnedsmiddelbutikker, på restauranter og lignende.
|
|
 |
|
|
|
|
|
|

|
|
|