Mit navn er Kiwi, - og jeg er servicehund. Jeg bor hos mine mennesker Lisa & Poul på Christianshavn i København. Lisa hjælper jeg med praktiske ting i hverdagen, og Poul hjælper jeg til at få frisk luft på de daglige morgenture.

Jeg har ikke altid været servicehund, - faktisk startede mit hundeliv helt almindeligt hos en familie som alle andre. Min mor var en gul Labrador og min far en Border Collie-blanding, - selv blev jeg en gnistrende sort mini Labrador af udseende. Mit temperament har jeg fra min far, - jeg elsker at hyrde og ha’ samling på mine tropper. Jeg er også en smule reserveret over for mennesker, jeg ikke kender, og lever efter devisen ”tal ikke med fremmede og vær på vagt, hvis de lokker med slik”.

Da jeg var lidt over et år gammel, skiftede jeg familie. Min første ejer mente at se nogle bemærkelsesværdige egenskaber hos mig og kontaktede derfor Servicehundefonden for at lade dem teste mig. Jeg bestod – og flyttede ind til træning hos Hanne & Christian.

Her var jeg sammen med andre hunde i træning, - og efter kort tid var jeg sammen med Hanne hjemme og besøge Lisa første gang. Nu var jeg efterhånden blevet vant til at være mange steder sammen med Hanne, for det er en del af træningen at blive vænnet til indkøbscentre, elevatorer, caféer, biografer osv. - og derfor tillagde jeg ikke dette besøg nogen særlig vægt. Jeg husker dog, at Lisas tamme fugl Eddie vandrede frit rundt på stuegulvet lige foran snuden på mig, og jeg antog, at dette var en test på, om jeg kunne tøjle mit jagtinstinkt. Det kunne jeg. Og så var min skæbne beseglet.

Efter syv måneder i træning flyttede jeg hjem til Lisa og Poul. Jeg var længe ventet og meget velkommen! Hanne kom dagligt den første uge og hjalp os i gang med træningen. Jeg fik hurtigt lært at gå på cykelstien ved siden af Lisas el-scooter, som hun bruger udendørs. Hjemme i lejligheden hjælper jeg Lisa med at samle ting op, som hun taber. Jeg lyner støvler ned, trækker strømper af og trækker i ærmerne, når frakken skal af. Jeg bærer ting fra det ene rum til det andet, - og kan agere sendebud mellem Lisa og Poul med ting, der skal fragtes. Jeg kan åbne skabslågerne i køkkenet og lukke dem igen. Det træner jeg indimellem selv, - og så klaprer jeg lågerne op og i.

Jeg kan mange ting, og jeg er stolt af det. Jeg elsker at få ros og tager mit arbejde meget seriøst. Fx har jeg fået til opgave at hente det tæppe, som Eddie får over sit bur om natten. Jeg kan en sjælden gang finde på at hente tæppet allerede inden aftensmaden, hvis jeg vurderer, at han trænger til at komme tidligt i seng. Til hverdag følger jeg med Lisa til hendes arbejdsplads 7 km væk. Jeg går ved siden af el-scooteren og synes absolut, at det er sjovest i tørvejr. Jeg har mine favoritsteder undervejs og har trænet Lisa i at tilpasse farten, så vi fx altid standser for rødt ved Nørreport, så vi kan nedstirre duerne ved pølsevognen. Kommandoen ved rødt hedder: ”og venteee”, og ved grønt: ”så går viii”. Mens Lisa arbejder, tager jeg hundevagten under skrivebordet, og så følges vi hjem fem timer senere.

Der er mange kommentarer fra folk, vi møder undervejs, - selvfølgelig fordi de bemærker mit flotte blå dækken med servicehunde-logo. Børn kan fx sige: ”Far, må man klappe på den?” Faren: ”Nej”. ”Jamen, må man så ride på den?” Eller: ”Se Mor, hunden har fået spejdermærker”, og ”Har hunden redningsvest på?” De sjoveste kommentarer er dog de svar, forældrene giver deres poder. En dag overhørte vi følgende: ”Far, hvorfor har damen sådan en hund?” ” Det er fordi damen ikke kan se, så derfor viser hunden, hvor de skal køre”. Der var vi ved at krydse Nørre Voldgade med 14 km/t.

Når vi kører over Knippelsbro til Christianshavn, så ved jeg, vi er ved at være hjemme. Så siger Lisa kærligt til mig: ”Skal du hjem og tisse, hvaa, - ska’ du det?”. Så kan det ske, at cyklisten foran os vender sig undrende om…

Vi kommer i snak med mange folk i løbet af en dag, og jeg ved, at jeg fungerer som isbryder. Lisa bliver tit stoppet og falder i snak med folk, der er interesseret i mig. Det gør mig lidt stolt og glad på Lisas og egne vegne.
 
Ja, en servicehund har mange opgaver, og man kan undre sig over, hvordan det hele gik, før jeg flyttede ind. Hvem sørgede fx for at puffe Poul ud af fjerene, få ham morgenluftet og sendt af sted i ordentlig tid? Hvem hentede avisen og bar skraldeposen ud? Hvem sørgede for regelmæssighed omkring måltiderne, - faste spisetider og sund afvejet kost? Hvem legede med dem, trak tov og greb deres bold? Det var vel nok et held for os alle, at de fik netop mig.

Kærligst, Kiwi