En dag i oktober 2009 kom Træner Hanne hjem til os med Balder og gav mig en god indføring i, hvordan jeg skulle få gavn af alle de ting, han kunne.

Balder selv er en stor, flot, sort hund. Ca. 1½ år gammel og med meget lange ben.
Han er rolig og venlig over for alle og yderst interesseret i at hjælpe og i at løse opgaver for mig.

Når han har løst opgaver, f.eks. hjulpet med at få overtøj af, samlet ting op, jeg har tabt på gulvet (mine hænder er ikke så sikre), og han har klaret alle småopgaverne og fået en godbid for hver ting, han har løst, sætter han sig ned foran mig og ser på mig. Jeg tror, han tænker ”har du ikke lige et par opgaver mere til mig, jeg er til rådighed”.

Hver dag lufter min mand Balder om morgenen og om aftenen inden sengetid. Midt på dagen går jeg en lang tur med Balder i den nærliggende, store Bernstorffspark, hvor han elsker at løbe frit sammen med de andre hunde.

En dag var der en stor politi-schæferhund, som Balder løb om kap med. Det er klart, at Balder med sine lange ben var den hurtigste af de to. Politimanden blev lidt provokeret af Balders hurtighed, og han spurgte, hvor Balder havde trænet den fart, og jeg skyndte mig at reklamere for Hanne og Servicehundefonden.

Når vi er ude, har Balder altid den blå Servicehundefonden-sele på, og folk, vi møder, har altid venlige kommentarer, ligesom Balder altid gerne vil lege, hvis nogen byder sig til. Hvis der ikke rigtig er nogen hunde-legekammerater, så løber han bare rundt og snuser og får tisset og gjort andre nyttige ting.

Vi oplever, at Balder er en dejlig gevinst for vores familie.

Jeg er 65 år og har haft sclerose i 23 år og har siddet i el-kørestol i 15 år.

I 2009 stoppede jeg med selv at køre bil og har i stedet trænet i at tage Balder med i S- toget.

Vores familie her består af min mand og mig. Vi har to voksne døtre med hver deres familie og 4 børnebørn.

Nina