Indsendt af Williams familie:

William har diagnoserne “gennemgribende udviklingsforstyrelse”, autisme og social-kognitive vanskeligheder. Det betyder at William kan blive angst når der er mange mennesker. Han har svært ved at ”læse” andre mennesker og misforstår derfor tit situationer.

Jolly hjælper William når der er mange mennesker. Så er hun en slags holdepunkt. William får alle indtryk ind med 180 i timen – der er ikke noget filter som vi andre har. Ingen “rullegardiner” som ruller ned når det hele bliver for meget. Det er synsindtryk, lugte og især lyde som generer ham voldsomt. Jolly kan på en eller anden måde “aflede” ham fra alle de ting. Når han f.eks. kommer ind i storcentret går der max ti minutter før han bliver fysisk dårlig (får ondt i hovedet, benene klapper sammen og fingrene gør ondt) Men efter vi har fået Jolly går der meget længere tid. Vi kan nu nå at komme i en eller to butikker og endda sidde og spise en is på torvet! Der forskes en del i hvad det er der gør at dyr har den effekt på mennesker og især børn. Man mener at det er fordi de altid reagerer pr instinkt. Altså de skal ikke først føle efter hvad de mener m.v. Hvis ikke hunden gider den leg de er i gang med – ja så går den bare. Det er meget visuelt og en meget klar afvisning overfor barnet.

Jolly har også den effekt at William kommer ud og får sig rørt. Det er meget vigtigt for William at få trænet sine muskler op. Han har ikke den grundspænding som vi andre har. derfor skal han have musklerne i gang helt fra “bunden” hver gang han skal lave en bevægelse. De anslår at alt er dobbelt så hårdt når man har lav muskeltonus. Bare det at sidde op kræver at han konstant spænder sine muskler op. Skolen har kunnet se en maget klar forbedring i hans skolearbejde på stolen... der er meget mere overskud til at koncentrere sig om at lære/læse i stedet for bare på at sidde stille 

Hunde gider ALTID at høre på børnenes laaaange forklaringer om dit og dat (især særinteresser som vi andre hurtigt bliver lidt trætte af at høre på) Så Jolly får lange foredrag om bionicle og lego og de sidder og kigger i kataloger “sammen”. Jeg har givet hunden en stemme som jeg bruger til at gøre som om hun spørger om ting Han svarer troskyldigt på alle hendes spørgsmål. Derved lærer han også om kropssprog og at det ikke altid er for at drille når andre går tæt på. Han misforstår jo tit andre fordi han ikke helt kan aflæse vores kropssprog. Nu er han blevet meget bedre til at prøve at forstå inden han bliver meget vred. Nu kigger han på hende for at forstå hvorfor hun kommer og puffer til ham.

Endelig er det også en god mulighed for at lære om pligter og nogle ting man SKAL gøre selvom det er lidt træls. F.eks. at fodre hende, børste hende og gå tur.

Når vi er til arrangementer med mange mennesker er hun enten med inde bland menneskerne eller hun sidder i bilen og vi bruger hende i pauserne. Her går vi lidt væk fra alle de andre og får rørt kroppen (når kroppen bliver rørt sorteres tanker og indtryk på en super god måde... måske var det derfor rainman bare løb og løb?!? William bruger det selv når der er overload – så begynder han at hoppe eller snurre rundt) Vi kan mærke en tydeligt forskel efter vores lille gåtur og lille ”snak” med Jolly. Der var ligesom lukket op for indtryk igen og han forstod hvad jeg sagde til ham igen. Når William har fået nok indtryk eller stresser så forstår han ikke tale – kun korte beskeder eller hans billeder. Det er sammenlignet med at vi står og taler russisk til ham... han får ikke meningen med. Så siger han bla-bla når jeg snakker. Ikke for at være uhøflig, men fordi han bare ikke forstår. Så efter vi har fået Jolly,  bruger han hende og nulrer hendes ører i stedet for at snurre rundt og sige høje lyde. Fantastisk samarbejde!

Når vi er på biblioteket går William selv rundt med Jolly. Hun ved at hun bare skal lægge sig når William står og leger lidt og ellers skal følge med ham når han tager fat i håndtaget. Så er hun med i legen og begge hygger sig gevaldigt!

I sin ”fritid” er Jolly en glad og sjov hund som er overdrevet glad for vand :D Heldigvis bor vi tæt på stranden og vi tager ofte ned og snupper en dukkert til STOR glæde for Jolly.

Jeg er så spændt på at se hvad de to fremover kan bruge hinanden til.

1000 tak til servicehundefonden for at have givet os SÅ skøn en hund… sikke et match!

Tabitha og William